De traditionelle politiske holdninger inden for psykiatriområdet har i løbet at de sidste 20 – 30 år ændret sig i de fleste vestlige velfærdslande hen imod en mere miljøterapeutisk brugercentreret struktur inden for det psykiatriske behandlingssystem og den psykosociale rehabilitering. De gamle medicinske modeller er blevet udfordret af adskillige mere sociale, helhedsorienterede og selvstyrkende tilgange. Klubhuset som et psykosocialt rehabiliteringskoncept sigter mod fuld deltagelse i voksenundervisning og deltagelse på arbejdsmarked for mennesker med en psykisk sygdom.

Samtidig skifter patientrollen også langsomt fra at være sygdomsfokuseret til at fokusere på den personlige styrke. Ifølge et berømt slogan skal opmærksomheden i dag ”Fokusere på kompetencer og ikke på inkompetencer”! Yderligere har mennesker med psykisk sygdom udtrykt deres ønsker om at få mere og bedre uddannelse og professionel træning, såvel som deres forventninger og krav til at arbejde på det fri arbejdsmarked er meget klarere end tidligere.

Ifølge en rapport af Bob Grove, Jenny Secker og Patience Seebohm med titlen ”Nytænkning omkring psykisk sundhed og arbejdsmarkedet” (Radcliff Publishing, Oxford 2005), er behovet for professionel træning og støtte til at komme i arbejde yderst vigtig i England. De fleste mennesker, som lider af periodisk psykisk sygdom, vil gerne i arbejde, men ikke desto mindre er knap 20 % i arbejde. For de mennesker, der lider af skizofreni, er arbejdsløsheden tættere på 95 %. Mennesker med psykiske problemer er dem, der har den største arbejdsløshed af alle ”handicapgrupper”. Med hensyn til dem der har ambitioner om at modtage undervisning, foretrak næsten 70 % uddannelse og træning, men kun 18 % var i uddannelse. Forskellen mellem ønske om støtte og den modtagne hjælp og støtte er næsten den samme, idet 51 % af de adspurgte svarede, at den væsentligste barriere for at komme i arbejde var manglende evner og kvalifikationer. 54 % angav manglende arbejdserfaring, og 53 % angav, at mangel på den rette støtte var den væsentligste barriere for at komme i arbejde (se. side 12-14). Rapporten indeholder informationer om bevæggrunde og baggrund for dette projekt, fordi disse fund også er tilgængelige i andre europæiske lande.

Psykiske lidelser er almindelige i alle lande og er årsagen til meget menneskelig lidelse og invalidering. Mennesker med disse sygdomme er udsat for social isolation, dårlig livskvalitet og forøget dødelighed. Mennesker med psykisk sygdom bliver ofte konfronteret med stigmatisering, diskrimination og brud på deres menneskerettigheder, også inden for undervisning og træning. Psykisk sygdom, social udelukkelse og fattigdom påvirker hinanden i en negativ cirkel. ELECT projektet forsøger at vende denne negative cirkel til en positiv cirkel. Ved at udvikle metoder til studiestøtte forbedrer ELECT projektet livskvaliteten for mennesker med psykisk sygdom og fremmer deres adgang til voksenuddannelse og træning.
Der er behov for særligt udviklede metoder for at kunne støtte og undervise mennesker med psykisk sygdom, fordi eksisterende studiestøttemetoder i vidt omfang er udviklet til andre handicapgrupper.